Víðari til innihald
Ókeypis flutningur tá tú keypir fyri meira enn 800 kr
Ókeypis flutningur tá tú keypir fyri meira enn 800 kr

Menneskets afskaffelse

175,00 kr

Menneskets afskaffelse er et filosofisk opgør med moderne relativisme.
Det er ikke et spørgsmål om smag og behag, men om objektive etiske værdier. Hvem skal definere standarden for godt og ondt? spørger C.S. Lewis.

I Menneskets afskaffelse argumenterer Lewis for, at der i alle kulturer findes en dybereliggende naturlig lov. Han løfter drøftelsen fra en kristen sammenhæng til at gælde alle kulturer og religioner. Et appendiks med en mangfoldighed af citater fra hele kloden understøtter denne opfattelse.

I bogens forord trækker Christian Munch trådene op til nutiden, hvor problemstillingen om menneskets afskaffelse er endnu mere aktuel, end da bogen udkom første gang.

 

Det nytter ikke noget at forsøge at ‘gennemskue’ de grundlæggende principper.
Hvis du gennemskuer alting, bliver alting gennemsigtigt.
Men en fuldstændig gennemsigtig verden er en usynlig verden.
At gennemskue alt er det samme som ikke at se noget som helst.

C.S. Lewis i Menneskets afskaffelse

 

 

en vigtig brik i det store Lewis-puslespil og et indspark i den evige debat om kulturens og kristendommens plads og betydning i den moderne verden.

Michael Bach Henriksen i Kristeligt Dagblad

 

 

Lewis hjælper mennesket til at forholde sig frit til naturens orden og dermed blive bevidst om kernen i sin egen natur.

Svend Løbner i Sameksistens

 

 

Det er en profetisk bog, hvor det er svært ikke at nikke genkendende til aspekter af vores digitale virkelighed og en udbredt socialkonstruktivistisk verdensopfattelse. Bogen er både oplysende og underholdende at læse, og den viser Lewis' store historiske viden og evner til letforståelig formidling af dybe emner. Et fremragende forord sætter teksten ind i en nutidig kontekst og viser, hvor vigtig Lewis' tanker er den dag i dag.

Fra bogens lektørudtalelse